Kan man sortere sin tandbørste?
Din tandbørste skal altid i restaffald, desværre… Den er simpelthen for uhygiejnisk at smide til sortering... Der er dog mange alternativer derude i dag, som er blevet meget mere miljøvenlige. Den mest populære er nok bambus tandbørsten, men alt er jo ikke sort og hvidt, så der diskuteres meget om bambus er bedre end genanvendt plastik??? Det kan jeg ikke gennemskue…
Men som et alternativ er Jordan Danmark kommet på banen med en tandbørste, produceret af 100% genbrugsplast og pap emballage der er blevet genanvendt og igen kan genanvendes… Tandbørsten ryger desværre til rest-affald lige meget hvad du vælger – men du kan tænke helt frem til afskaffelses processen inden du køber dit næste produkt.
Men hvorfor har vi ikke en genanvendelig tandbørste? Ligesom med el-tandbørsten hvor man blot skruer et nyt ”børste hoved” på hver 3. måned når det er tid til at skifte sin tandbørste ud… ?
Det vil spare virkelig meget plastik i det lange løb...
De produkter vi anvender, skal i hvert fald være meget mere gennemtænkte i fremtiden og tænkes ind i et loop, hvis det står til os - så bliver det slet ikke nødvendigt at smide dyrebare råmaterialer ud og i værste fald brænde dem.
