Hvad sker der med vores sorteret plastik?
Efter en rundtur på Københavns sorteringsanlæg var jeg rimelig opløftet da jeg cyklede hjem. Selvom Københavns kommune og kommuner generelt bliver kritiseret for deres håndtering af skrald, så var det rart at komme forbi og se at der var fuldstændig styr på det. Det første vi blev introduceret for er den velkendte myte om at det jo ikke kan betale sig at sortere, fordi alt skrald jo alligevel ender i den samme skraldebil. OG JA, det er fuldstændig korrekt – alt skrald ender i den samme skraldebil. De Københavnske skraldebiler har nemlig hele 3 kamre til 3 forskellige slags materiale/fragtioner og det bliver selvfølgelig ikke blandet sammen;0) Til gengæld sparer skraldebilerne en masse brændstof og tid i forhold til afhentning af skrald.
Ved anlægget har de også et mindre test-anlæg til plastik, da man håber på at kunne sammenlægge 39 kommuners plast affald og dermed på sigt få budgetteret et anlæg i København som kan følge med de efterhånden store mængder plast som borgerne sorterer. På sigt håber man også på at få budgetteret et anlæg der kan genanvende plasten. Anlægget tester hele tiden for at gøre alt bedre og arbejder på at kunne sortere plasten så korrekt, at kvaliteten stiger. Når kvaliteten stiger vil der være større efterspørgsel efter genbrugt plast.
Egentlig kunne man på sigt, som forbruger, smide alt skrald i en skraldespand og så ville anlægget selv kunne sortere de forskellige fragtioner, men der er vi, som borgere nødt til at hjælpe lidt på vej. Hvis affald, der sagtens kunne blive genbrugt, bliver mikset med bleer, pizzabakker, madrester og andet, så vil kvaliteten falde og plasten vill ikke kunne genanvendes.
Når vi har smidt vores plastik til sortering, bliver det kørt ud til Københavns sorteringsanlæg. Vores sorteret skrald får lige en ekstra sortering for det plast der ikke kan genbruges. Derefter bliver det presset godt sammen (så det ikke fylder noget) og kørt til Alba, en by i Tyskland hvor de kan genanvende vores plast og sælge det videre til producenter. Det er altid et udbud der bestemmer hvem der får lov at købe vores plast fra København og lige nu er det anlægget i Alba der har fornøjelsen.
I år har Københavns kommune sendt 2300 tons til Alba og 75% er blevet genanvendt. Resten er desværre blevet brændt af. Årsagen er kvaliteten og det er der hvor test-anlægget hele tiden gør sig bedre og drager nogle erfaringer. Københavns kommune betaler per ton for at få plastikken skippet til Tyskland og det er ikke nogen billig løsning. Derfor er målet at få sit eget anlæg herhjemme.
Men vi skal hjælpe til, da det kræver at vi sorterer ENDNU mere plastik, så det fremtidige anlæg kan tjene sig selv hjem igen.
Hvis du er i tvivl om hvordan du sorterer, så se vores sorteringsguide eller prøv dig frem. Skulle du komme til at sortere forkert, så gør det ikke noget – alt bliver alligevel sorteret en ekstra gang på anlægget.
