Hvad er Co2 egentlig for noget?
Egentlig er det ret simpelt og slet ikke så farligt som vi går og tror. CO2 er egentlig bare en slags luft, der gør at der er varme på jorden. Vi har brug for CO2 – træerne og planterne bruger nemlig CO2 til at vokse og bagefter producerer de så ilt, som vi mennesker og dyr kan leve af - så det er slet ikke så farligt. Faktisk har vi brug for CO2.
Problemet opstår når vi producerer FOR MEGET CO2 og det gør vi bl.a. når vi bruger for meget strøm, bruger bilen og når der hele tiden bliver produceret nye produkter. Når der opstår mere CO2 end hvad træer og planter kan optage, så bliver der alt FOR meget varme på vores klode og så opstår det man kalder drivhuseffekten – al den varme kan ikke komme ud af vores atmosfære og så begynder miljøkatastroferne at opstå, såsom orkaner, is der smelter og oversvømmelser.
KAN MAN SÅ UDLIGNE SIT EGET CO2? Tjaaaa, hver dansker bruger i gennemsnit 12 ton CO2 om året ifølge miljøstyrelsen – et træ optager i gennemsnit 12 kilo CO2 om året, så det blir til ret mange træer vi hver især skal plante... Men heldigvis er der så meget andet man kan gøre og begynde at tænke over

Vi kan ikke ændre vores vaner fra dag til dag, det er simpelthen for svært for os mennesker, det kender vi vist alle til men start i det små – evt. spis mindre kød, tag cyklen, sluk for lyset, sig nej tak til plastikposen næste gang du handler eller/ og sortere dit skrald, så sparer vi en masse unødvendig CO2
Ta et lille skridt ad gangen – husk at gode vaner har en tendens til at smitte.