top of page
delditskrald_sticker.jpg

Hvad kan vi egentlig bruge det genanvendte plastik til ?

Der kommer heldigvis mere og mere fokus på plastik. Selvom plastik bliver hængt ud som en af de helt store klimasyndere, så har materialet gjort meget godt for os - tænk engang en verden uden plastik! Vi er jo alle blevet afhængige af vores plastemballage derhjemme, take-away emballage når vi er ude, poser, vores elskede LEGO mv. og det har gjort vores hverdag langt lettere og lidt sjovere. Om plastik helt skal udgå som materiale er der mange diskussioner om. Vigtigst er ihvertfald at vi får sorteret alt vores plastik så det kan genanvendes og bruges igen. Med tiden lærer vi nok at minimere vores forbrug, men la os nu bare tage et skridt ad gangen. I dag sørger vores miljøstationer for at vores plastik bliver grov sorteret - dernæst ryger det til syd Sverige hvor det bliver skåret op i mindre stykker, finsorteres og lavet om til plast granulat. Der arbejdes på at få sådanne maskiner herhjemme og kan blive en realitet i 2018. Herfra sælger Sverige det videre til virksomheder som kan bruge genanvendt plast i deres produktion. I dag bruges det meste af det genanvendte plast til eksempelvis havemøbler, vejkegler, tøjproduktion mv. Heldigvis er der flere og flere virksomheder der anvender genanvendt plast i produktionen, og flere arbejder sammen med designere og projektudviklere om nye innovative produkter lavet i genanvendt plast. Det skaber et hype og en efterspørgsel på genanvendte råvarer.  Blandt de innovative virksomheder er brandet ADIDAS der har designet en sko af plastikaffald fra havene. En lidt ældre nyhed dog, men stadig en innovativ ide der har sat ekstra fokus på genanvendt plastik.


Seneste blogindlæg
bottom of page
<