top of page
delditskrald_sticker.jpg

Det hele startede med en bakke jordbær

og en lille dreng som slet ikke forstod hvor vigtigt det var at affaldssortere <3

Længe havde Jeanette Koustrup, som står bag DEL DIT SKRALD, tænkt over det store overforbrug hun selv havde skabt og alt det emballage hun slæbte op på 4. sal i sin lejlighed. Alt røg i den samme skraldespand og det gav ingen mening at smide så meget emballage ud som bare skulle brændes efterfølgede. Stille og roligt kreerede hun sit helt eget enkle system i køkkenet, muleposer hængt op på søm, det tog ikke lang tid før det blev en god vane at sortere sit skrald.

Da Jeanette prøvede at få hendes dengang 5 årige søn Kalle til at affaldssortere, var det slet ikke nemt – han forstod slet ikke besværet af affaldssortering. Først da han en dag stod med en jordbærbakke og var ved at smide den i skraldespanden, forklarede Jeanette ham at hvis ikke de affaldssorterede jordbærbakken så ville der ikke være nok materiale til en ny jordbærbakke til en anden dreng. Det forstod Kalle og navnet opstod for projektet – DEL DIT SKRALD.

Hvis vi alle deler vores skrald er der nemlig nok materiale til alle – samtidig gør vi miljøet en kæmpe tjeneste og sparer sindsygt meget CO2 ved at genanvende istedet for at producere nyt materiale af rå-stofferne.


Seneste blogindlæg
bottom of page