Black Friday
I dag er en lidt underlig dag og jeg tænker at de fleste mennesker er ret ambivalente over for fænomenet Black Friday... Vi ved jo godt allesammen at vi ikke skal overforbruge og at vi skal tænke meget mere bæredygtig.
Meeen så er der jo også den der virkelig fede vinter jakke som jeg har gået og kigget på længe og som er sat ned med 40% i dag. Den gamle jakke fungerer fint og den nye jakke jeg har forelsket mig i, har aldrig har hørt om bæredygtighed i hverken produktion eller materiale... Ausjjj... jeg skændes lidt med min indre klimatosse og mit behov for at forbruge...
Men så læste jeg om Tornerose reglen sidste år, af af de altid fantastiske Plastic Change og det er blevet en grundregel for alle mine køb .
"Falder du over noget som du virkelig bare må eje, så sov lige på det et par dage og mærk efter om du virkelig har brug for det – det har du i de fleste tilfælde ikke. Hvis du har, så bliver det helt sikkert noget du bliver virkelig glad for og forhåbentlig beholder i mange år fremover.

Go´Black Friday eller Buy Nothing Day ligemeget hvilken dag det bliver for dig, så håber jeg du får en god weekend..