Søg
  • Jeanette Koustrup

Hvad betyder bæredygtighed egentlig?

Nogle dage, når solen aldrig rigtig kommer frem og man er lidt ekstra træt kan man godt stille sig selv spørgsmålet: Kan det overhovedet betale sig og gør jeg egentlig nogen forskel ene mand...? Her står jeg og affaldssorterer alt mit skrald og bruger virkelig meget tid på det — er det overhovedet noget værd?

Heldigvis ved jeg at jeg ikke er alene, der er mange derude som også sirligt skyller deres skrald, sorterer det og deler det med os andre... Når alt kommer til alt så handler det om bæredygtighed...


MEN HVAD BETYDER BÆREDYGTIGHED EGENTLIG?

Der bliver tit brugt ord i kommunikationen om vores miljø, der er blevet nævnt så mange gange at vi har glemt betydningen af det. Ganske enkelt er bæredygtighed et ord der handler om "hvordan vi kan passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på" Meget enkelt og fint, for det er lige præcis det vi skal.


Først og fremmest skal vi til at forbruge mindre og skabe mindre skrald, men miljø bølgen er først lige skyllet ind over os for alvor og jeg tænker vi alle har brug for små skridt, ellers blir det en alt for stor omvæltning... Vi kan starte stille og rolig ud der hvor det virker overskueligt for hver enkelt af os - det kan være at starte med en kødfri dag, tag cyklen istedet for bilen, skift til grøn energi, smid mindre mad ud, køb mere lokalt og måske begynde at sortere affaldet. Det hele handler om bæredygtighed og dermed stille og roligt at begynde at ændre vores levevaner et skridt ad gangen men stadig med go fart på. Jorden skal nok klare sig, den kan adapte sig, det er værre med de fremtidige generationer af mennesker på jorden.

Man taler om at inden år 2100 kan temperaturen stige op til 5 grader over hele jordkloden og der er vi virkelig heldige at at være dansker, vi vil nemlig stadig kunne gro vores afgrøder og kunne bo i mindst halvdelen af vores land — den anden halvdel vil være oversvømmet. Det vil også være slut med rejser til NYC og Shanghai da man mener at vandstanden stiger med 1 meter ved forhøjet temperatur - begge byer ligger kun 1/2 meter over vandets overflade. Derudover vil det det være helt umuligt at bo i de allerede i forvejen varme lande og umuligt at gro afgrøder i det meste af verdenen. Landmændene vil dog få kronede dage i Skandinavien, for vi vil få travlt med at brødføde hele verdenen på ret få hektar.


Affaldssortering af metal, glas, plast, papir og pap handler først og fremmest om at se tingene i et større perspektiv, gode vaner smitter og når man først er gået i gang ene mand varer det ikke længe før ens vennekreds hopper med på bølgen. Når først vi er startet i det små, omend det er affaldssortering eller en anden grøn levevis, så får vi helt automatisk et større perspektiv. Jo større forståelse vi får for de ressourcer vi bruger hver dag, jo mere vil vi helt  automatisk tænke over vores handlinger og tage ansvar. Vi kan faktisk ikke være andet bekendt.


KAN AFFALDSSORTERING OVERHOVEDET BETALE SIG? og er det ikke ligeså godt bare at sende alt til forbrændning? Ifølge Miljøstyrelsen gir det go mening at sortere sit skrald. Fremstilling af plast, aluminium, papir m.m kræver et stort energiforbrug, men hvis du genanvender materialerne spares der rigtig meget energi og dermed Co2-udledning«. Bare ved fremstilling af 1 kilo aluminimum/ metal kræver det ca. 11 kg. Co2, hvorimod hvis vi sørger for at genanvende materialet kræver det kun 0,4 kg. Co2 så der er helt klart noget at hente på lang sigt og OGSÅ FOR DIT EGET CO2 FODAFTRYK.




1 visning
delditskrald_sticker.jpg

Tilbage til bloggen...

DEL DIT SKRALD



 


Solitudevej 3, 4. tv   /  2200 Kbh N   /   M: 2036 4000  /   hej@delditskrald.dk
F: / delditskrald  –  I: / delditskrald